Flaskens Ånd

Programmet, hvor der tales mere over vin, end om vin

Når man drikker stor vin, kan man blive bragt gennem alle de grundlæggende eksistentielle følelser i tilværelsen. Fra det ypperste og det skønneste, til det mest dystre og dunkle. Man kan komme i nærheden af det usigelige.

Det er dét, programmet "Flaskens ånd" handler om. Det er dét, som progammet tørster efter, sammen med gæster, som har - eller får - et forhold til vin.

Lørdag1705 - 1800

Seneste udsendelser

  • Babettes gæstebud: Under indtagelse af de samme vine, som Karen Blixen og hendes mand drak på bryllupsrejse i Afrika, fortæller ph.d-stipendiaten, amatør-ornitologen og vinnørden Mads Bunch om sin litterære opdagelse: Karen Blixen sidestiller indtagelsen af ædel vin og dens effekt med den kunstneriske inspiration og det færdige værk. Poul Pilgaard Johnsen
  • Filmdokumentaristen, journalisten og international politik-specialisten Mathilde Rude var komplet novice, da hun begyndte som vinhandler. Hun bestilte en palle vin fra Frankrig, tog ud på restaurant Noma med et par flasker, ringede derefter til Amalienborg, og så var hun i gang. I dag driver hun og hendes mand en vinbutik i Rungsted og har konstateret, at det er sandt, hvad kvinder selv siger: Kvinder har ikke forstand på vin. Og det er mærkeligt. Poul Pilgaard Johnsen
  • Glem ham fra tv - den rigtige bonderøv hedder Jens Skovgaard og kommer fra Haversmosevej 21 uden for Læsten i Østjylland. Den tidligere efterskoleforstander har 100 forskellige sorter af æbler på sin lille ejendom, 7 forskellige slags pærer, 5 slags blommer, 8 slags nødder, 4 slags havtorn og et par snese af alt mulig andet. Han er Danmarks eneste producent af ægte eiswein - på æbler - og så gider han i øvrigt ikke længere lade som om, at "samfundets kulturtilbud" betyder noget særligt for ham. Poul Pilgaard Johnsen
  • Se liste over alle udsendelser

Relaterede programmer