- Du er her
- Forside
- Programmer
- Europa i Flammer
Europa i Flammer
Et ugentligt debatprogram om EU med MEP’erne Dan Jørgensen (S) og Morten Messerschmidt (DF) som værter
Den ene er glødende modstander af Den Europæiske Union, den anden brænder for sagen – men hvis der er noget de to duellanter er enige om, så er det at EU er alt for vigtigt til at blive ignoreret fra dansk side. Det er udgangspunktet for Radio 24 Syv’s nye ugentlige debatprogram om EU, ”Europa i Flammer”, hvor de to medlemmer af Europa Parlamentet, Dan Jørgensen (S) og Morten Messerschmidt (DF), giver hinanden kam til håret i en radiofonisk tvekamp, som bestyres af dem selv.
For lytterne bliver det et forfriskende møde med Den Eurpæiske Union som er det stik modsatte af ringbind, betænkninger og direktiver, og præcist så spændende, underholdende og oplysende som emnet fortjener at være.
Seneste udsendelser
-
Social dumping er temaet for denne uges Europa i flammer. Udenlandsk arbejdskraft, der arbejder på dårligere vilkår end de danske medarbejder, er et problem. Men hvad er omfanget af social dumping, og hvad gør man i EU for at dæmme op for dem? Dan Jørgensen og Morten Messerschmidts kollega fra Europa-Parlamentet Ole Christensen, forbundsformanden for 3F Poul Erik Skov Christensen og formand for Malernes Fagforening i København Bo Rosschou hjælper med at kaste lys over emnet. Sidst i udsendelsen vender Dan og Morten situationen i Storbritanien, hvor Cameron vil lave en lov, der skal sikre folkeafstemning om EU. Dan Jørgensen og Morten Messerschmidt
-
En ny undersøgelse af tilliden til EU i de seks største medlemslande viser, at der er flere, der har mistillid end tillid til EU. Men hvor kommer den stigende mistillid fra? Og hvad kan man gøre ved den? Det diskuterer Dan Jørgensen og Morten Messerschmidt i ugens program. Med sig i studiet har de EU-Kommissionens repræsentationschef Jan Høst Schmidt og historielektor Lars Hovbakke Sørensen. Til slut tager de to EU-parlamentarikere en debat med Enhedslistens Finn Sørensen om partiets nylige beslutning om ikke at stille op til EU-Parlamentsvalget. Dan Jørgensen og Morten Messerschmidt
-
Portugal er ramt af en hård økonomisk krise. Dan Jørgensen og Morten Messerschmidt ser nærmere på, hvad der sker politisk og økonomisk i landet. Hvordan er landet nået dertil? Hvor er de på vej hen? Og hvad betyder den nylige dom fra landets forfatningsdomstol, der sætter en stopper for en række af regeringens stramninger? Med sig i studiet har de de to portugisere, økonomiprofessor Pedro Pita Barros og konservativ MEP Diogo Feio, samt den danske MEP og Portugal-kender, Britta Thomsen (S). Dan Jørgensen og Morten Messerschmidt
- Se liste over alle udsendelser
Relaterede programmer
-
Radio24syv guider lytterne igennem aktuelle emner på den internationale scene
- Se hele vores vifte af programmer



