Anders Rønnow Klarlund

I december 2011 var Anders Rønnow Klarlund månedens forfatter i Den Store Roman.

Adolf ­ på sporet af en kunstner.

I 1907 ansøger en ung Adolf Hitler om optagelse på Wiens kunstakademi. Han er ikke uden talent for at tegne og male. I første omgang kommer han også igennem nåleøjet. Sammen med nogle få andre ansøgere går han videre til næste prøve. Her bliver han sorteret fra.

I nogle år forsøger den unge Adolf desperat at finde en vej ind i kunstverdenen - siden barnsben har han ønsket sig intet andet end at blive kunstner. Historien om hvad der skete med Adolf efter han opgav sin drøm, kender vi kun alt for godt.

Denne fortælling har sat sig for at finde ud af hvad der ville være sket med Adolf Hitler hvis en af de mange døre han bankede på havde åbnet sig - hvis det var lykkedes ham at få en fod indenfor. Hvilken kunstner var Hitler blevet? Hvordan ville verden have formet sig hvis Adolf havde brugt sine forføriske evner til iscenesættelse og selviscenesættelse i kunstens verden.

Hør udsendelserne med Anders Rønnow Klarlund

Her kan du høre alle udsendelserne med Anders Rønnow Klarlund eller du kan hente dem som podcast.