Om projektet

@jeger24syv er et ægte indblik i Radio24syv-lytteres liv og holdninger.

Det begyndte med Sveriges lancering af @sweden. En twitter-konto, der på ugentligt basis, blev styret af en svensk borger, for at give et ægte kig bag tæppet. Et kig ind på det rigtige liv, som det udfoldes af tusinder på deres Twitterkonto. 

Radio24syv gør svenskerne efter, og har derfor lanceret twitter-kontoen @jeger24syv. Hver uge er det en ny Radio24syv-lytter, der får koderne til kontoen og begynder mandag morgen med et godmorgen-tweet.

Resten af ugen er der frit slag for hvad man har lyst itl at skrive og involvere Radio24syvs øvrige lyttere i. Man ejer simpelthen @jeger24syv i en uge.

Formålet er slet ikke at lytteren skal reklamere for Radio24syv, og vi modererer heller ikke tweets fra kontoen - vores eneste forventning er, at man overholder gældende dansk lov.

Projektet kørte fra den 9. juli 2012 til 9. december 2012. Se undersiden "Arkiv" for en oversigt over deltagerene.